Jeg mødtes med Marie for fire måneder siden. Jeg
sad over for den smukkeste unge kvinde på 21 år. En kvinde der umiddelbart ser
sund og rask ud, en kvinde der udstråler skønhed. Men Marie er en kvinde med
store ar på sjælen. En kvinde der bokser med sig selv og sit eget værd. Men
ingen kan se det på hende. Hun har gemt sig bag en facade, fordi hun er bange
for hvad andre tænker om hende. Hun skærer i sig selv, når det er rigtig svært
og gør rigtig ondt inden i. Det har hun gjort de sidste 2 år.... Hun har dage
hvor hun slet ikke orker at stå op. Marie kæmper en kamp inde i sit hoved og
hver eneste dag er en kamp om ikke mærke smerten.
Marie skrev til mig en dag, hvor alt ramlede for
hende.
Jeg har fået lov til at fortælle Maries historie,
fordi den er vigtig og fordi Marie er et smukt eksempel på hvordan vi kan vende
fortiden til en styrke og bryde vores mønstre.
Marie var 7 år da hendes forældre blev skilt.
Hendes far flyttede langt væk og havde ikke megen kontakt med hende. Marie
savnede sin far. Hendes mor fik en ny kæreste og han var ikke særlig sød over
for hverken Marie, hendes mor og hendes lillebror.
Marie synes det var svært at fortælle nogen om hvad
der foregik derhjemme. Hun skammede sig og troede det var hendes skyld. At
det var hende der var til besvær. Hun kunne heller ikke forstå, hvorfor hendes far
ikke ville hende og troede der var noget i vejen med hende.
De talte aldrig om
det derhjemme eller i skolen - Marie snakkede heller ikke med sine venner/veninder om
det. Hun smilte bare så ingen skulle opdage hvordan hun havde det. Marie ville
ikke have at andre skulle bruge tid på hende...for hun syntes ikke hun var det værd.
Med tiden løb Maria ind i de samme ting igen og
igen, det var som om alt kørte i cirkler. Hun havde svært ved at forstå hvorfor
det altid skete for hende, hun gjorde jo alt hvad hun kunne for at alle
altid havde det godt. Livet var tungt.
Da Marie var 18 år fik hun en kæreste, hun elskede
ham over alt på jorden. Han ville hende og de havde det fantastisk i starten,
de var forelsket og han var alt hvad hun havde drømt om.
Men lidt efter lidt begyndte kæresten at ændre sig.
Han gav hende skylden for sine forandringer - det var fordi hun ikke opførte
sig ordenligt, hende der var noget i vejen med og hun gjorde at han blev
vred.
Når hun ikke gjorde som han sagde tog han fat i
hende, så hun kunne lærer at det hun gjorde var forkert som han sagde. Marie
skammede sig, fordi hun følte det var hendes skyld han blev så vred, og
samtidig kunne hun ikke forstå hvorfor? Hun fortalte ingen om det, hverken sin
familie eller sine veninder.
En dag gik det for alvor galt... Hun havde været
ude med nogle veninder og kom for sent hjem. Han tæskede hende gul og blå og
hun kunne ikke gå i flere dage. Hendes verden ramlede og hun brød sammen og
mistede fodfæstet.
Marie fik brudt med kæresten og flyttede væk, men
det gjorde ondt inden i og spørgsmålene væltede rundt inde i hendes hoved. Hun
kunne ikke holde tankerne ud, det gjorde al for ondt - så hun begyndte at
skærer i sig selv. Det hjalp i et split sekund. Hun følte sig lettet, men
hurtigt tog tankerne over. Hun var bange for fremtiden og bange for om hun
nogensinde kunne være i et forhold igen... kunne hun nogensinde holde af sig
selv og føle at hun var noget værd. Maries selvværd var på størrelse med et
sandkorn som hun selv sagde.
Marie og jeg mødtes en enkel gang, hvor vi snakkede
om hendes cutting, hendes historie og efterfølgende "mødtes" vi
ugentligt over telefonen. Hvor vi sammen fik vendt hendes historie og hun fandt
de værktøjer hun havde brug for, til at bryde sine mønstre.
Marie er i dag på rette vej og hun arbejder
stadigvæk med sin historie og sig selv - men Marie har fået øje på sin egen
styrke og det har ændret alt for hende. Som hun selv siger "jeg ved nu at
jeg selv spænder ben for mig, og jeg kan se når jeg gør det - det er så fedt
for nu ved jeg hvad jeg skal gøre når det sker. Livet er blevet 100 kg
lettere".
Tak Marie!