Jeg sidder her på altanen og badet i sol. Himlen er lyseblå, der er latte i koppen - whats not to like?
Jeg har haft de vildeste klienter her i formiddags. Jeg modtog den sødeste mail fra en mor, hvis dreng jeg har arbejdet sammen med, for at ændre hans destruktive livsstil. Med ordene "ord kan ikke beskrive hvilken glad mor jeg er i dag, ikke nok med jeg har fået min søn tilbage, så har jeg fundet mig selv. Af hjertet tak, du vil altid være englen i vores familie." - Ja jeg græd lidt, det gør jeg altid når mennesker fortæller mig hvordan jeg er med til at forandre deres liv...
Jeg har forberedt foredrag til på onsdag, hvor jeg skal gæste en skole i Odense. Det jeg elsker mest, at komme og fortælle, det bliver en dag med snakke om identitet og historier. Jeg tripper i kroppen for at dele alle mine tanker og den viden jeg har erfaret mig. Det bliver SÅ godt.
Jeg har netop gennemlæst en artikel om mig, og siddet med kuldegysninger over hele kroppen. Jeg tror på eventyr, har jeg sagt det... Ja det gjorde jeg og ja det gør jeg.
Eventyr med handling på!
Jeg kan næste ikke være i min krop i disse dage - det er som om livet atter har taget en drejning, som jeg slet ikke havde set komme. Men jeg lykkelig i hver eneste celle i min krop, nogen gange tænker jeg "kan det her virkelig blive vildere???". Siden jeg flyttede tilbage til min eventyrby er alt gået op i en højere enhed.
Man ja tænk engang - det er blevet så meget vildere. Så vildt at jeg må nive mig selv i armen flere gange om dagen.
Åh men altså, jeg er forelsket. Ikke længere kun i livet, men i et andet menneske.
Da jeg mindst ventede det, stod han der bare lige pludselig - BANG..
Det er som at få en chance til
Jeg er jo stor tilhænger af at hvis vi ikke er tilfredse der hvor vi er, så må vi bryde med de gamle mønstre der har udtjent deres værnepligt og ikke længere fungere samt finde modet til at gøre det vi tror vi ikke kan og så gøre det alligevel.
Men pyha kærlighed til et andet menneske er nok det område i mit liv som har gjort mig allermest mest bange og usikker. For når man som jeg har oplevet et hjem hvor kærlighed var forbundet med svigt og skilsmisse. Så kommer der ar på sjælen. De ar bliver bundet op på en masse overbevisninger og historier - der prøver at skræmme en fra vid og sans, og gjort at jeg har mødt mænd der blot bekræftede min egen usikkerhed og mit værd. For så kan vi rigtig sidde tilbage efterfølgende afviste og have ondt af os selv og bekræfte vores egen skrækkelig historier om at vi intet fortjener, at vi ikke er værd at elske, at der er noget i vejen med os, at vi er ligegyldige (fortsæt endelig rækken)
Men mærkeligt nok, så virker de ikke længere. Jeg lyder måske lidt overrasket, det er jeg faktisk også. For lige præcis kærlighed har været så ømt for mig.
Men mine overbevisninger om at "jeg ikke er værd at elske" eller at "det er lige indtil han opdager hvem jeg virkelig er- så skrider han...ligesom min far og de andre der har bekræftet mig i min historie". Ja de overbevisninger holder ligesom bare ikke længere.
Hvorfor gør de ikke det?
Fordi jeg har arbejdet med mine overbevisninger og historier, alt det jeg frygtede og var bange for. Jeg begyndte at bruge de mænd jeg mødte som et spejl. Undersøgte hvad de kunne lære mig og så måtte jeg jo handle på det når muligheden var der.
Det var den så lige pludselig, for der stod han - bang.
Jeg har været mig 100% hele vejen, det har jeg aldrig været før. Jeg har intet skulle bevise, hverken mit eget værd eller bekymre mig om hvad han tænkte om mig - jeg siger hvad der falder mig ind, ligger ikke bånd på mig. Jeg er mig, bare Christina. Hellere hel end god.
Hjertet der giver helt slip
Jeg er ikke bange længere, mit hjerte har sluppet mine gamle overbevisninger og bygger nu nye der støtter mig i der hvor jeg ønsker at være. Jeg samler mit hjerte sammen igen. Det er mums. Jeg nyder det hver eneste dag, søde beskeder, dejlige opkald, kys, kærtegn og en krop fyldt med champagne bobler.
Jeg har det godt,
kærlig hilsen
bankrøverens datter
mandag den 28. september 2015
torsdag den 17. september 2015
Ny bog på vej
Jeg er ved at ligge sidste hånd på min næste bog.
Det er en meget personligt bog skrevet til min far, om alle de tanker jeg har haft/har, hvad alle hans valg og handlinger har gjort ved mig. Den handler om de mønstre og overbevisninger, der var med til at sætte mig i mit eget fængsel. Den handler om de følelser der lå bag min spiseforstyrrelse. Om grimme hemmeligheder som jeg aldrig har fortalt nogen, heller ikke min familie - jeg skammede mig inderligt!
Det har været en dyb proces for mig at åbne mit hjerte helt op, blotte min sjæl og dele endnu mere af det jeg for alt i verden ikke ønsker andre skal vide om mig. Men det æder mig op inde fra, og jeg kan ikke tie stille længere - selv om jeg er vildt bange. Har faktisk aldrig været så bange for noget som jeg er lige nu. Men jeg lader frygten være min motivation!
Jeg sidder hver eneste dag med unge mennesker, der langsomt drukner i deres egne hemmeligheder, vrede, frustration og som søger svar for at få en forståelse. Derfor blev jeg nød til at skrive den bog, for at inspirere til at forene sig med fortiden, hemmelighederne, vreden, frustrationen og slutte fred med at det ikke længere handler om forståelse men tilgivelse for at sætte sig selv fri.
Den kommer til at ligge på min hjemmeside fra den 18. oktober - hvor du kan hente den for 75 kr.
Jeg håber du vil tage godt imod mine tanker, jeg passer selv på mit hjerte.
Kærlig hilsen
Christina - bankrøverens datter
Det er en meget personligt bog skrevet til min far, om alle de tanker jeg har haft/har, hvad alle hans valg og handlinger har gjort ved mig. Den handler om de mønstre og overbevisninger, der var med til at sætte mig i mit eget fængsel. Den handler om de følelser der lå bag min spiseforstyrrelse. Om grimme hemmeligheder som jeg aldrig har fortalt nogen, heller ikke min familie - jeg skammede mig inderligt!
Det har været en dyb proces for mig at åbne mit hjerte helt op, blotte min sjæl og dele endnu mere af det jeg for alt i verden ikke ønsker andre skal vide om mig. Men det æder mig op inde fra, og jeg kan ikke tie stille længere - selv om jeg er vildt bange. Har faktisk aldrig været så bange for noget som jeg er lige nu. Men jeg lader frygten være min motivation!
Jeg sidder hver eneste dag med unge mennesker, der langsomt drukner i deres egne hemmeligheder, vrede, frustration og som søger svar for at få en forståelse. Derfor blev jeg nød til at skrive den bog, for at inspirere til at forene sig med fortiden, hemmelighederne, vreden, frustrationen og slutte fred med at det ikke længere handler om forståelse men tilgivelse for at sætte sig selv fri.
Den kommer til at ligge på min hjemmeside fra den 18. oktober - hvor du kan hente den for 75 kr.
Jeg håber du vil tage godt imod mine tanker, jeg passer selv på mit hjerte.
Kærlig hilsen
Christina - bankrøverens datter
Etiketter:
bankrøverens datter,
børn af kriminelle,
coach,
ensomhed,
far,
hemmeligheder,
kærlig hilsen bankrøverens datter,
skam,
skammens pris,
skyggeside,
skyld,
sæt dig selv fri,
tabu
tirsdag den 15. september 2015
Må man føle sig stolt?
En gang var følelsen af stolthed virkelig fjern for mig. Det
var ikke noget jeg kendte til, jeg havde intet at være stolt over...
Min datter havde heldigvis en legeaftale med en veninde fra børnehaven og jeg havde egentlig en kaffedate. Jeg skrev til ham at jeg var lidt små crazy og letter impulsiv, men jeg havde kastede mig ud i det her projekt, så han skulle bare vide at der måske dukkede folk op med tøj. Han tog det i stiv arm og var helt med. Hatten af for ham!
Vi startede med at måtte sende 4 kubikmeter tøj afsted i en bil – men 15 frivillige dukkede op tirsdag eftermiddag og lavede en kæde fra min lejlighed ned til gade. 1 time og 7 minutter tog det dem at tømme min lejlighed, vores pragtfulde chauffør tog turen til København 2 gange og vi sendte 50 kubikmeter afsted – godt 2 ton!
Nu ved jeg hvad stolthed handler om. Jeg havde i fredags
besøg af en journalist, og for første gang følte jeg mig stolt over min egen
rejse. Som i stolt inden fra, helt ind i hjertet. For nu ved jeg hvad det handler om. Jeg er stolt over det arbejde jeg laver hver eneste dag, når mødes med de unge mennesker jeg har samtaler med - de er også med til at gøre mig stolt.
Da jeg blev rask og startede med at fortælle min historie offentligt,
fik jeg altid at vide at jeg skulle være stolt over mig selv, det jeg præsteret
og den måde jeg havde tacklet mine udfordringer på.
STOLT, hvad betød det egentligt? At være stolt, jeg anede
ikke hvordan det føltes. Men det bekræftede blot min historie om, at jeg var
mærkelig – for jeg kunne ikke mærke stolthed, jeg anede ikke hvor den følelse
sad eller hvad den gjorde ved en. Ja jeg havde gjort rigtig meget for at blive
rask, men stolt over det?!?
Skulle jeg være stolt over at jeg havde ”reddet” mig selv…
Jeg havde jo ligesom ikke noget valg – hvis jeg ikke gjorde
det jeg skulle, så ville jeg jo dø.
Jeg anede ikke hvor stoltheden lå.
Men jeg skal love for, at jeg har oplevet den for fulde
gardiner her i eventyrbyen. Det føles så rart og så selvforstærkende, så
uselvisk, befriende – det er som at flyve. Jeg er høj på livet og stolt.
For nogle uger siden lå jeg en lørdag morgen i min seng, min
datter på 5 år lå ved siden af og sov. Jeg tjekkede Facebook og læste om en
bekendt i København, der havde startet en tøjindsamling til bådflygtningene der
kommer til Lesbos. De manglede en koordinator på Fyn.
Det ramte noget inden i mig, jeg havde også set billederne
på tv af familier på flugt. Det gjorde ondt inden i mig, jeg kunne mærke
børnenes smerte. Udtrykkene i deres øjne sagde alt.
Men jeg lagde telefonen fra mig, jeg var jo lige flyttet
tilbage til Odense og mit netværk her er småt endnu. Jeg kiggede på min datter der
lå der ved siden af og trak vejret tungt og trygt. Jeg har et ekstremt retfærdighedsgen.
Da jeg var lille pige, drømte jeg om at hjælpe børn der ikke havde det godt.
Der lå min datter – jeg tænkte vi er så fandens privilegeret….
Men intet er sikkert, det kunne være os en dag der sad i en gummibåd og
krydsede et hav, usikre, bange og fyldt med frygt. Jeg skrev til Anne, at jeg
gerne lagde hus til indsamlingen, men at jeg jo ikke havde noget stort netværk.
Der gik en halv time og så lå mit navn og adresse på nettet. De første sms’er
kom fra folk der gerne ville vide hvornår de kunne komme og aflevere poser.
Derefter gik det stærkt. Min datter havde heldigvis en legeaftale med en veninde fra børnehaven og jeg havde egentlig en kaffedate. Jeg skrev til ham at jeg var lidt små crazy og letter impulsiv, men jeg havde kastede mig ud i det her projekt, så han skulle bare vide at der måske dukkede folk op med tøj. Han tog det i stiv arm og var helt med. Hatten af for ham!
Det væltede ind med tøj, bleer, tæpper, mad, soveposer,
madrasser og masser af bamser – det er en af de vildeste oplevelser jeg har
haft. Det var så intenst at møde alle de mennesker der kom forbi. Så rørende at
høre deres historier, om hvorfor de kom forbi. Jeg havde besøg af godt 300
mennesker på 3 dage. Det gik lige ind i mit hjerte og jeg var ramt af en
stolthed som fyldte alle celler i min krop. Da jeg gik i seng mandag aften
kunne jeg næsten ikke være i min krop. Jeg var så stolt over at være med i det
her projekt, jeg var stolt over at vi nåede ud til alle medier (du kan se det hele her) . Men mest af alt
er så hamrende stolt over, at være med til at gøre en forskel på første række hos de mennesker
der måtte forlade alt.
Jeg får lidt tåre i øjnene når jeg skriver det her, for det
er så ubeskriveligt vigtigt at hjælpe hvor vi kan. Ingen fortjener et liv i
frygt.
Så JA vi må gerne være stolte over os selv, og ja vi må gerne vise det til hele verden - nogen ville måske sige vi var blærerøve... Måske... eller måske vil vi bare inspirere andre til at turde lidt mere
Så ja i dag er jeg simpelthen så stolt over mig selv, min rejse og det liv jeg har skabt - på trods af alle de udfordringer der har været og er...
Kærlig hilsen
Bankrøverens dattter
Abonner på:
Opslag (Atom)