fredag den 17. april 2015

Velkommen til verden

En ny blog ser dagens lys i dag, det er et stor øjeblik særligt for mig. Jeg har glædet mig i uger, faktisk har denne blog ligget og spiret i mange år. Men jeg har været lidt skeptisk, for at kaste mig ud i verden som bankrøverens datter, men det er sådan det er. Jeg er datter af en bankrøver.

 
Indlæggene kommer til at handle om det tabu, det er forbundet med at være barn af en kriminel. Jeg vil fortælle min egen historie, dele andres og være med til at få brudt det her tabu der er.
Det er så vigtigt for børn at føle sig som en del af fællesskabet. Så derfor tager jeg nu bladet helt fra munden, jeg pipper ikke længere i det små, men vil tale med stemme der kan høres. For også de dømtes børn skal høres, og hvis ikke jeg skulle tale deres sag ja hvem skulle så?

Jeg vil også dele de kriminelles historier, for at give indblik og forståelse. Det handler ikke om at holde folk nede, men om at give dem mulighed for at bidrage og vokse.
Jeg har de sidste mange år arbejdet med kriminelle og jeg har set dem rykke sig, fordi de fik en forståels af hvor de kom fra, hvem de var og det gav dem nye handlemuligheder.
Så Indlæggene kommer også til at handle om, hvordan vi får brudt de her mønstre vi sidder fast i, nye muligheder og en masse andet godt.

Hvis du har lyst til at fortælle din historie, hvad end du er barn af en kriminel eller kriminel, så kan du altid skrive til mig på christina@christinasogaard.com. Alle henvendelser vil blive behandlet med fortrolighed, og hvis du ønsker at være anonym er det helt fint. Du skal bare vide at verden har brug for at høre din stemme.

Jeg vil også være rigtig taknemlig, hvis du vil dele denne blog og mine indlæg med andre. For jeg vil ud i hver en krog og gøre en forskel. Vil du vide mere om mig, kan du læse mere her

Alt det bedste
Christina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar