Hvor svært kan det være?

Forleden sad jeg til møde med en sagsbehandler, en af mine unge mænd er blevet varetægtsfængslet. Jeg undre mig nogen gange over de ting jeg høre, og det er ikke første gang jeg har hørt det her, men hver gang rammer det noget i mig.
Sagsbehandleren sagde at hun ikke kunne forstå det her, for hun jo havde talt med om at han havde et valg, mange gange. Faktisk rigtig mange gange som hun sagde. Så fløj det ud af munden på mig "-og hvordan virker det så at tale med ham om det? " Hun kiggede underligt på mig og jeg sagde til hende at det hjælper ikke at snakke om, vi snakker og snakker. Rigtig mange af de unge mænd jeg har med at gøre, har aldrig lært at de træffer et valg, de er ikke bevidste om at de har et valg. Jeg viste heller ikke jeg havde et valg. Det var først da jeg lå på mit badeværelsesgulv, som 31 årige, det gik op for mig at jeg faktisk havde et valg om at lade være med at kaste op.

Jeg høre rigtig tit i nogle af de kredse jeg bevæger mig, at "man jo selv har et ansvar" og "man vælger selv at gøre det man gør". At "folk bare tage sig sammen!" ellers er de ikke villige til at skabe forandringer. Særligt kriminelle, de skal bare bures inde, sendes væk eller tage sig samme, de får i hoved og r*v når de sidder i fængsel. Så vil de også hellere være kriminelle...
Jeg kommer tit til at tænke på hvor mange af de mennesker, mener at man bare skal tage sig sammen - hvor tit de har forsøgt at stoppe med at ryge, at tabe sig lige de der sidst kiloer, hvor mange gange de har lovet sig selv ikke at spise chokolade på en hverdag.... eller et eller andet... og hvor mange gange de er faldet i ?

Hvor svært er det at ændre det her mønster??

Så hvordan kan man forvente at mennesker bare skal tage sig sammen?

Når jeg kigger på de mennesker jeg arbejder sammen med, for at skabe forandringer i deres liv, er det mennesker men store ar på sjælen, ja sågar åbne sår. De har nogle tunge historier om dem selv og om verden. De har slukket og lukket for egne behov og cykler rundt i overbevisninger om, at de ingen ting er værd og alt er ligegyldigt - og når man konstant får det at vide, ja så bliver det en del af ens sandhed og så bliver alt ligegyldigt. Men ingen af de mennesker jeg har mødt, har faktisk lyst til at leve det liv de lever. Ind og ud af fængsler, men der er det eneste de er gode til. Så fuck verden, det er alligevel en lang lort!

 

Det er hårdt arbejde at bryde mønstre, og det kræver meget mere end blot snak. Det handler om at tage i hånden inspirere, vise vejen, vise muligheder og støtte når man vælter. Det handler om at komme helt ind og mærke sig selv og lærer hvordan man håndtere alt det der dukker op. For når man aldrig har lært at vælge, ja så kræver det at man træner sin bevidsthed.

Så snak er godt, men der skal handling på.