Hjertet der giver helt slip...

Jeg sidder her på altanen og badet i sol. Himlen er lyseblå, der er latte i koppen  - whats not to like?

Jeg har haft de vildeste klienter her i formiddags. Jeg modtog den sødeste mail fra en mor, hvis dreng jeg har arbejdet sammen med, for at ændre hans destruktive livsstil. Med ordene "ord kan ikke beskrive hvilken glad mor jeg er i dag, ikke nok med jeg har fået min søn tilbage, så har jeg fundet mig selv. Af hjertet tak, du vil altid være englen i vores familie." -  Ja jeg græd lidt, det gør jeg altid når mennesker fortæller mig hvordan jeg er med til at forandre deres liv...

Jeg har forberedt foredrag til på onsdag, hvor jeg skal gæste en skole i Odense. Det jeg elsker mest, at komme og fortælle, det bliver en dag med snakke om identitet og historier. Jeg tripper i kroppen for at dele alle mine tanker og den viden jeg har erfaret mig. Det bliver SÅ godt.

Jeg har netop gennemlæst en artikel om mig, og siddet med kuldegysninger over hele kroppen. Jeg tror på eventyr, har jeg sagt det... Ja det gjorde jeg og ja det gør jeg.


Eventyr med handling på!
Jeg kan næste ikke være i min krop i disse dage -  det er som om livet atter har taget en drejning, som jeg slet ikke havde set komme. Men jeg lykkelig i hver eneste celle i min krop, nogen gange tænker jeg "kan det her virkelig blive vildere???". Siden jeg flyttede tilbage til min eventyrby er alt gået op i en højere enhed.

Man ja tænk engang - det er blevet så meget vildere. Så vildt at jeg må nive mig selv i armen flere gange om dagen.

Åh men altså, jeg er forelsket. Ikke længere kun i livet, men i et andet menneske.

Da jeg mindst ventede det, stod han der bare lige pludselig - BANG..


Det er som at få en chance til
Jeg er jo stor tilhænger af at hvis vi ikke er tilfredse der hvor vi er, så må vi bryde med de gamle mønstre der har udtjent deres værnepligt og ikke længere fungere samt finde modet til at gøre det vi tror vi ikke kan og så gøre det alligevel.

Men pyha kærlighed til et andet menneske er nok det område i mit liv som har gjort mig allermest mest bange og usikker. For når man som jeg har oplevet et hjem hvor kærlighed var forbundet med svigt og skilsmisse. Så kommer der ar på sjælen. De ar bliver bundet op på en masse overbevisninger og historier - der prøver at skræmme en fra vid og sans, og gjort at jeg har mødt mænd der blot bekræftede min egen usikkerhed og mit værd. For så kan vi rigtig sidde tilbage efterfølgende afviste og have ondt af os selv og bekræfte vores egen skrækkelig historier om at vi intet fortjener, at vi ikke er værd at elske, at der er noget i vejen med os, at vi er ligegyldige (fortsæt endelig rækken)

Men mærkeligt nok, så virker de ikke længere. Jeg lyder måske lidt overrasket, det er jeg faktisk også. For lige præcis kærlighed har været så ømt for mig.

Men mine overbevisninger om at "jeg ikke er værd at elske" eller at "det er lige indtil han opdager hvem jeg virkelig er- så skrider han...ligesom min far og de andre der har bekræftet mig i min historie". Ja de overbevisninger holder ligesom bare ikke længere.


Hvorfor gør de ikke det?
Fordi jeg har arbejdet med mine overbevisninger og historier, alt det jeg frygtede og var bange for. Jeg begyndte at bruge de mænd jeg mødte som et spejl. Undersøgte hvad de kunne lære mig og så måtte jeg jo handle på det når muligheden var der.
Det var den så lige pludselig, for der stod han - bang.
Jeg har været mig 100% hele vejen, det har jeg aldrig været før. Jeg har intet skulle bevise, hverken mit eget værd eller bekymre mig om hvad han tænkte om mig - jeg siger hvad der falder mig ind, ligger ikke bånd på mig. Jeg er mig, bare Christina. Hellere hel end god.

Hjertet der giver helt slip
Jeg er ikke bange længere, mit hjerte har sluppet mine gamle overbevisninger og bygger nu nye der støtter mig i der hvor jeg ønsker at være. Jeg samler mit hjerte sammen igen. Det er mums. Jeg nyder det hver eneste dag, søde beskeder, dejlige opkald, kys, kærtegn og en krop fyldt med champagne bobler.

Jeg har det godt,

kærlig hilsen
bankrøverens datter

Man kan sgu da ikke blive millionær, når ens far var bankrøver!

Jeg har jo besluttet mig for, at jeg vil være selvstændig og i den forbindelse er jeg startet op hos en coach, for at motivere mig selv og for at holde mig selv fast i mine mål.

Det er så interessant, hvordan gamle historier bliver ved med at dukke op og prikke til en. I denne uge arbejder jeg med skam og hemmeligheder - og nu har jeg ligesom delt min historie om min far, min opvækst, min spiseforstyrrelse og jeg kunne fortsætte. Jeg sætter gerne ord på alt det grimme, for jeg ved hvor meget det forløser og giver luft til at skabe forandringer. Jeg fortæller og deler, fordi jeg ved det inspirere andre mennesker der hvor de er i deres liv.

Så da jeg fik at vide af min coach at vi skulle arbejde med skam og hemmeligheder, ja så tænkte jeg "der er sgu ikke noget at komme efter længere".

Men mit mål er økonomisk frihed, jeg vil leve resten af mit liv uden at skulle bekymre mig om penge.

Men lur mig lige engang, der lå en masse skam og hemmeligheder omkring min økonomi - jeg er helt overrasket over alt det der væltede frem. Der var så mange hemmeligheder og en masse skam forbundet med penge hos mig. Jeg har set hvad penge gør ved mennesker, blandt andet min far, ja i min familie. Så i min verden var det at have mange penge forbundet med noget virkelig dårligt. Det er jo roden til alt ondt, jeg så hvad det gjorde ved min far! Og sådan skulle jeg aldrig ende, som i ALDRIG. Så hellere bruge penge inden de var tjent, for så var jeg fri for at gå rundt i den usikkerhed - at ende som min far. Og man kan sgu heller ikke være millionær når ens far er bankrøver... det siger sig selv.
Der er mange overbevisninger forbundet med min historie, og de dukker stadigvæk op. Men jeg griber dem nu, en efter en.

 

Jeg har altid haft svært ved at sætte en pris på mig selv og de ting jeg laver, fordi jeg ikke ville være grådig.... som min egen far. Konsekvensen af det var bare et liv med røven i vandskorpen. Og det gider jeg simpelthen ikke længere - jeg er også mor, og vil gerne lære mit barn sit værd at kende.
Så i dag er jeg trådt ind i grådigheden og tager de første spæde skridt - det føles vildt og meget grænseoverskridende - men også rart!

Det bedste ved de her historier, hemmeligheder, skam er, at når vi får øje på de her ting. Så kan vi afdramatisere dem, pille dem fra hinanden og bygge nyt op som styrker os der hvor vi er, så de kan støtte os i at komme derhen hvor vi gerne vil.
Et af mine actionssteps i denne uge er blandt andet at skrive dette indlæg.
Et actionstep, det er en opgave man kommer frem til, hos en coach. Actionsteps er til, fordi du skal gøre noget for at ændre dit mønster/overbevisning.

Hvis vi ikke gør det, deler vores hemmeligheder og vores skam, ja så æder det os op inde fra, og vi finder os selv frustreret og ofte bange - vi ender i selvdestruktive mønstre for at overleve dagen og vejen. Vi giver op og lader stå til. Men vi er så meget mere værd, og jeg ved at sammen så skal vi nok klare det.
Hvis du har lyst kan du læse mere om et coach forløb hos mig, så kig forbi på min hjemmeside her

Men jeg vil gerne give dig et tip. Begynd at læg mærke til i hvilke områder i dit liv hvor du sidder fast, bliver frustreret, hvor du ikke er der hvor du ønsker at være - det kan være, økonomi, kærlighed, helbredet, karriere osv. Det er i de områder du kan finde ind til din skam og dine hemmeligheder og de er din billet til frihed.
Jeg har tit oplevet de unge mænd, jeg har været mentor for - have en masse skam og hemmeligheder omkring penge. Særligt fordi de var kriminelle, og penge var ikke noget man tjente, det var noget man tog uanset om det var røveri, tyveri eller salg af stoffer. Rigtig mange af dem låste sig selv fast i deres egne hemmeligheder omkring penge, og de var så bange for at tjene penge, fordi penge var deres adgang til stoffer og mere ville have mere.... Penge var lort at have og lort ikke at have - men det handler jo slet ikke om pengene, men alt det der ligger bag.

Jeg har besluttet mig for, at det skal være sjovt for mig at tjene min første million - og jeg får sommerfugle i maven når jeg skriver det og bliver virkelig rød i kinderne. Men det er mit mål og det er sådan det bliver, for jeg er heldigvis meget stædig!

Ha' en dejlig dag,
vi ses

Christina

Ensomheden, min bedste ven

Lad mig lige slå fast, at denne blog og de indlæg der kommer IKKE handler om at slå forældre oven i hovedet for det de har lavet. Den er heller IKKE kommet til for at give nogen skylden for hvordan livet er blevet.
Men skulle du sidde med skyldfølelse som forældre alligevel, så skriv til mig - for det handler om noget helt andet og det kan du ændre på.

Egentlig havde jeg lovet at fortælle min egen historie i dag, men den kommer en af dagene. Jeg kunne lige mærke, at jeg efter nogle kommentar lige måtte slå nogle ting fast.

Denne blog og de indlæg der kommer, handler om det der er, at have en forældre i fængsel - for det sådan det er.
Fakta er at de dømtes børn er et tabu og tabuer skaber historier, som bliver lagret inden i små menneskers (børn) hoveder. Der bliver de forbundet men en masse følelser og de følelser bliver forbundet med nye historier, som børnene oplever i den verden de nu er i. Det betyder, at taler vi ikke om det der er, ja så bliver det gjort til noget skamfuldt i et barns verden - bang og lynhurtigt sidder barnet med en følelse af at være anderledes og ikke som alle andre. Tænk hvis nogen skulle opdage det, at man ikke længere hørte til, var forkert, mærkelig, anderledes.... Er der noget der kan skabe angst i mennesker så er det hvis de bliver udstødt. Så derfor oplever rigtig mange af de dømtes børn en enorm ensomhed. 

For mig er det vigtigste, at hjælpe børn til at få sat ord på det der er, sætte sig selv fri fra tabuet og ikke lade sig stoppe af historier. Der ud over er det for mig vigtigt at give forældre værktøjer til at bryde tabuet og tale om alt det der er og det der sker. Der er rigtig svært at være barn, når man har en forældre i fængsel. Det er rigtig svært og der er masse af tanker og følelser forbundet med det. Hvis man ikke har nogen at tale med om det, ja så gemmer man det inden i - og det har konsekvenser senere hen, fordi alt usagt binder energi.

I min familie talte vi ikke om at min far sad i fængsel, det var noget meget skamfuldt.
Selv om jeg var 17 år, kunne jeg græde mig selv i søvne om aften, fordi min fantasi kunne løbe af sted med mig. Min far sad i Nyborg Statsfængsel, og jeg viste der sad rockere der. I mit hoved kunne jeg se hvordan de slog ham og ydmygede ham, hvordan han bare sad i et lille rum, lukket inde - det gjorde så ondt inden i mig. For selv om min far ikke ville se mig og kun min lillesøster, så elskede jeg ham i al hemmelighed, han var min far.
Jeg havde rigtig megen skyldfølelse og jeg var sikker på at det var min skyld at var kommet i fængsel. Min far dukkede nemlig op på min skole og bad om penge, hvilket jeg ikke havde - han lavede bankrøveri i banken ved siden af min skole. Så jeg var overbevist om at det var derfor han ikke ville se mig. Jeg turde ikke fortælle nogen om det her, for så ville alle hade mig.

Konsekvensen af alt det her blev et hav af hemmeligheder, som jeg hele tiden skulle have styr på inde i mit hoved. Alle de følelser der væltede rundt havde jeg brug for at få kontrol over, så de ikke styrede mit liv - jeg brugte min spiseforstyrrelse. Jeg smilte, kastede op og lod som ingenting - inden i var jeg i kaos og ensom.

Ensomheden blev min bedste ven, jeg talte ikke med nogen veninder om hvordan jeg havde det, jeg betroede mig til ingen. Jeg levede ikke længere, alt handlede om at overleve dagen og ikke blive spottet som bankrøverens datter.
Jeg kan huske da jeg blev kaldt til jobsamtale, på et familie behandlingshjem, mens jeg studerede, jeg var så hunderæd for at de kunne se i mine papir, at jeg var datter af en bankrøver. Min fars valg brugte jeg til at holde mig selv låst fast i at være andeledes end andre - og i min verden var det ikke godt.