Louise var 35 år, hun arbejdede på et kontor sammen med 27 kollegaer. Der er nogen hun er tættere på end andre, dem hun taler privat med og dem hun blot hilser på.
En dag da hun kommer på arbejde, høre hun at en af hendes kollegaer har inviteret nogle af de andre kollegaerne til fødselsdagsfest. Hun trækker på skuldrene og starter dagens arbejde. Tja det gør hende ikke noget, at hun ikke er inviteret, for hun er ikke tæt med denne kollega. Hun fortsætter dagen og tænker ikke mere over det.
Camille på 6 år kommer i skole og det første der møder hende er 4 piger fra hendes klasse, der der står med fødselsdagsinvitationer i hånden. Hun går hen til sin plads, med lys i øjnene og spørger sin mor om der ligger noget i hendes kasse. Det gør der ikke...
Tanker begynder at myldre i hendes hoved... Hvorfor er hun ikke inviteret med? Hvad er der i vejen med hende? Er hun ikke god nok?
En af pigerne kommer hen og spørger "skal du ikke med til fest?". Camille kigger ned i gulvet "nej".... Hun kan mærke tårerne presse på og hendes krop bliver urolig. Hun tager sin mor i hånden. "Jeg vil ikke være her mere mor" siger hun....
Hun er ked af det... og føler sig uden for.
Tegning René De Fleron
_________________
Det er virkelighed for mange børn... og måske du sidder og tænker "jamen jøsses det må pigebarnet jo bare lærer..." Men det er vigtigt at forstå, at vores kære børn simpelthen ikke det samme filter som os voksne. De kan ikke sorterer og tænke rationelt, så når ord og oplevelser, opleves som noget negativt, så vendes det indad hos de små og bliver til en overbevisning som bliver til en historie som bliver til deres virkelighed om sig selv...
Havde Louise på 35 år, da hun var barn, haft den samme oplevelse som Camille på 5 år - så havde hun reageret anderledes som voksen...
Jeg møder rigtig mange børn, unge og voksne i mit arbejde, som har det rigtig svært med sig selv. Børn og unge der føler de ingen værdi har, børn og unge der tror det er deres egen skyld at de bliver mobbet, udstødt, drillet... Ja sågar børn og unge der føler at livet er en lang lort, allerede inden det virkelig er begyndt. Børn og unge der mest af alt har lyst til at forsvinde. De har en kamp hver morgen fra de slår øjnene op, for verden er hård og brutal at møde når de ikke føler de er berettiget til at være der.
Og voksne der har det svært med sig selv, fordi fortidens oplevelser puster dem i nakken hver eneste dag og stadigvæk "fylder" i deres tanker og spænder ben for dem.
Så kære forældre, ja os. Dig og mig. Vi har alle et fælles ansvar for at skabe de bedste vilkår for vores børn, særligt når det er i det offentlige rum. Det er så lidt der skal til for at skade et lille menneske og igen så lidt der skal til for at styrke vedkommende. Så overvej dine handlinger og ord, de har stor betydning for de små menneske du møder på din vej.
Alle børn har ret til en tryg barndom! Ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar