Man kan sgu da heller ikke forlange at blive elsket, når ens egen far ikke gør det....

Det der fylder rigtig meget hos de unge mænd jeg samarbejder med er hemmeligheder og skam. De to hænger også uløseligt sammen.

Rigtig mange har oplevet svigt i barndommen og de skammer sig over ikke at være føle sig elsket af deres forældre. Dette har resulteret i selvsaboterende mønstre som bekræfter over for dem selv, samfundet ja alle at de ikke er værd at holde af.
 Det bliver en ond spiral, der konstant forstærker sig selv - og for ikke at mærke den smerte så dulmer de sig selv med stoffer og alkohol. De bliver ligeglad og råber FUCK efter systemet, fordi de en gang har prøvet at bede om hjælp... men ikke blev hørt eller set af de voksne, der sad på den anden side af skrivebordet.
De føler sig afvist gang på gang og så finder de et andet fællesskab, hvor de kan dyrke den her smerte og vende den mod alle de andre. Pludselig er de noget, de møder den anerkendelse, bliver set, hørt - det som de altid har søgt.
Men det er som at tisse i bukserne, for ingen stoler på nogen - din bedste ven i dag er måske din fjende i morgen.
Jeg har tit lavede øvelser med de unge mænd hvor vi satte ord på de hemmeligheder og den skam der var forbundet med dette. At se den forløsning i deres øjne, det er ubeskriveligt!

Men det er et genkendeligt mønster for mig, og jeg kan se mig selv i deres sko - faktisk er vi ikke så forskellige fra hinanden, når det kommer til stykket.

Lad mig dele endnu en hemmelighed med dig - Jeg har skammet mig over at min far forlod mig og min familie, som i at han ikke ville være min far mere.
Jeg var 16 år. I 16 år havde han været min far, nu ville han skilles fra min mor og ikke have noget med sine børn at gøre. Det var ham, min far der fik mig til at gemme ting for min mor, lave hemmeligheder, ham der altid stak mig penge-når jeg havde brug for kys og kram, ham der sagde jeg skulle tie stille når jeg græd, ham der sendte mig på værelset så jeg kunne lære at opfører mig ordentligt, ham der kunne blive fjern i øjnene og gjorde mig utryg og usikker, ham der kunne råbe og skrige af mig så fråden fløj ud af munden på ham, ham der stolt fortalte at jeg var da god til tennis, ham jeg aldrig forstod hvorfor han behandlede mig som om jeg var dum fordi jeg ikke kunne finde ud af at lave matematik. Ham jeg havde mest tillid til på hele jorden, ham jeg ikke stillede spørgsmålstegn ved, ham jeg troede gjorde alt det rigtige, ham jeg også elskede inders inde i mit hjerte(og stadigvæk) gør.

Han forlod mig nu også, havde han gennemskuet mig? At jeg virkelig var så uelskelig....

Hvordan forlader man sit barn? Det forstod jeg ikke. Men nu som voksen, giver det mening- men dengang var jeg sårbar. SÅ sårbar, at jeg skammede mig over ikke at være elsket ubetinget af min egen far. Fordi han gjorde de ting han gjorde.
Den skam tog jeg med og fortalte ALDRIG nogen om min hemmelighed, lige indtil i dag! Så du er en af de første.

 

Men min hemmelighed det betød, at jeg opgav kærligheden i mit liv. Jeg har aldrig troet på kræligheden, og de mænd jeg har mødt har blot bekræftet min teori - "at jeg ikke var god nok". Det blev en virkelig ond cirkel, så ond at jeg helt opgav at elske og blive elsket. Jeg var alligevel ikke værd at elske! Jeg skal lige hilse at sige at man visner en smule.

Heldigvis har jeg fået øje på dette og er i fuld gang med at skabe de forandringer der skal til, som handler om at elske sig selv også når man ikke lige føler man er det værd.

Se det er interessant hvordan vores hemmeligheder styrer vore liv, ubevidst. Heldigvis kan vi kaste lys på de hemmeligheder vi har, fortælle dem, så de ikke længere har magten over os.
Så nu har jeg fortalt dig en af mine og jeg er SÅ lettet inden i - fordi den har faktisk forhindret mig i at gå ud og møde en kæreste. Så hvis du kunne se mig nu, så sidder jeg og smiler og er let i hjertet. Jeg ved kærligheden kommer.

Hvis du vil dele dine, kan du sende din hemmelighed til mig på christina@christinasogaard.com så deler jeg dem selvfølgelig anonymt - men det er så inspirerende for andre at læse.

Jeg lover dig, det forløser at sig dem højt!

Alt det bedste
Christina