Jeg har noget på hjertet

Jeg bliver tit spurgt hvad det egentlig jeg laver?

Ja og det er et godt spørgsmål - og jeg kan godt forstå, at det kan være svært at hitte rundt i. Rigtig mange tror at jeg kun arbejder med kriminelle, laver indsamlinger og socialt arbejde, men jeg tilbyder også min viden om en masse andet.

Jeg sidder ofte med mennesker, både unge og voksne, som lever i selvdestruktive mønstre, de har udfordringer med alt lige fra stoffer, alkohol, spiseforstyrrelse, kriminalitet, cutting, lavt selvværd, anbragt uden for hjemmet, seksuelt misbrugt, omsorgssvigt i barndommen, fysisk og psykisk vold i deres forhold - ja de har mange ting de tumler med.
Til fælles for dem alle er, at de sidder fast i negative historier om dem selv, og de kan ikke gennemskue vejen ud af deres mønstre. De er låst i de tanker de gør om sig selv.

Der ud over er jeg også tilknyttet frustreret forældre, de forældre der ikke ved hvad de skal stille op i forhold til deres destruktive børns adfærd, forældre der løber panden mod en mur i det offentlige system og forældre der har brug for rådgivning og vejledning omkring deres egen rolle som forældre.

Det er rigtig vigtigt for mig, når de (både unge, voksne og forældre) kommer hos mig, har et frirum til dele alle deres tanker - også de mørke og "forbudte".  Her er intet rigtigt eller forkert, det er som det er. Jeg er ikke den der skal dømme dem (det klarer de fint selv), min rolle er at lytte og udfordre dem til at få brudt deres mønstre, skabt nye overbevisninger og vende deres historier til en styrke.

Så holder jeg foredrag "kærlig hilsen bankrøverens datter" - om at være vokset op med en kriminel far, og de konsekvenser det har haft for mig i mit liv. Jeg underviser på uddannelsessteder, for at sætte fokus på de dømtes børn.

 

Alt hvad jeg laver gør jeg, fordi jeg har et personlig engageret i det. Jeg ville ønske, at der fandtes en som mig, da jeg var teenager. Fordi jeg følte mig ensom, alene og forkert. Jeg ville ønske at der havde været en, der kunne hjælpe mig med at bryde mine mønstre, stille spørgsmålstegn til mine overbevisninger og støtte mig i at vende min historie til min styrke. En der lyttede, så mig og greb mig.

Så kender du nogen der bokser med livet, så send dem forbi www.christinasogaard.com

Har du ideer eller kendskab til institutioner, klubber, skoler eller foreninger der kunne være interesseret i at få mig ud at holde foredrag, så send dem gerne til christina@christinasogaard.com

Så hjælp mig med at dele min kunnen og viden - for alle børn og unge har ret til en tryg barndom. NEJ der findes ingen umulige børn og unge, at reagere er et sundhedstegn.
Der findes heller ikke nogle onde voksne, men mennesker som handler ud fra tunge og destruktive historier fra den bagage de slæber med sig fra deres egen barndom. Voksne der ikke aner de har et valg.

Jeg og alle de mennesker der sidder låst i livet ville være taknemlig <3

Kærlig hilsen
Christina - bankrøverens datter.

Selv bankrøverens datter fejre sig selv

Da jeg bestemte mig for at flytte tilbage til eventyrbyen efter 16 år i eksil i Kongens København - så var der visse ting som var et must for mig.
Flere kvadratmeter, en altan, eget soveværelse (havde sovet på en sovesofa i stuen i 3 år) og et badekar...
Rimelig forkælet ville nogen måske sige - tja, men det var det jeg ville have.

Jeg lavede et visionboard, hvor alle elementer figurerede på - alt det jeg drømte om, og det jeg syntes jeg fortjente. Jeg puttede sågar to billeder af altaner på, bare for at være på den sikre side.
Der var hygge, rum til samvær og ordene glæd dig, tid til ro, der er altid plads til en til, grib guldet, skønne farver på altanen, til middag hos og accepter intet mindre end det bedste. Jeg placerede endda mit visitkort på, fordi jeg så inderligt ønskede at finde mig selv og min stemme.

 

ALT det jeg inderst inde ønskede

Jeg tjekkede boliger i Odense 7 gange og bang en onsdag eftermiddag lå den der og jeg viste bare det var min. En... to... tre... og min mors kæreste tog fredag ud og tjekkede lejligheden, og søndag var det min lejlighed.

Jeg var oven ud lykkelig, og virkelig bange... Jeg skulle nu tilbage til den by jeg var flygtet fra i tidernes morgen, tilbage til al sorgen og skammen... alle de følelser der var forbundet med skyld. Oven i det have jeg min datter, hvad hvis hun ikke kunne falde til? Hvad skulle jeg lave? Jeg havde jo sagt mit job op i København og stod helt nøgen i min nye gamle by.
Inden frygten løb af med mig, besluttede jeg mig for hvis det ikke gik, så flyttede vi tilbage til København igen!

1. december 2014 flyttede vi hjem.

Det er nu 8 måneder siden, jeg har ikke en eneste gang fortrudt. Jeg sidder her i solen på min ene altan (ja jeg fik faktisk to altaner) og er ekstrem taknemlig for at jeg havde modet til at følge mit hjerte. Jeg er simpelthen så lykkelig i hver eneste celle. Jeg har fundet det sted jeg altid har drømt om, min datter er faldet til og har fået nye rigtig dejlige venner, det hus vi bor i er mere end jeg drømte om. Her er fyldt med skønne mennesker og fantastisk børn. Vi har det så godt her!
Jeg har genfundet gamle venner, åbnet op for nye venskaber og er i fuld gang med at skabe mit imperium.

Er det kommet af sig selv - nej. Jeg lå den første uge, efter min datter var startet i institution, i fosterstilling i min seng og var frustreret og anede ikke hvad jeg skulle stille op. Jeg følte mig punkteret og halv, som så mage gange før... Nu var vi her og basen var fantastisk... men hvad så nu? Det var som om jeg blev indhentet af fortiden og alle de overbevisninger der fulgte med ved at være vokset op med at blive pillet ned og fra hinanden. ¨
Jeg kunne mærke følelsen af tomhed/ intethed, som dengang min spiseforstyrrelse overtog min indre og ydre verden. Jeg var hamrende bange, tænk hvis jeg var ved at falde fra hinanden.
Jeg af alle mennesker burde jo have styr på mit shit!!

Jeg kunne mærke panikken...

Et par dage efter, da jeg var på vej hjem efter at have afleveret mit barn, var det som om nogen overtog min cykel - det var meget mærkeligt.
Men jeg lod mig fører, og pludselig tog jeg mig selv i at være på vej på mod mit barndomshjem. Jeg havde ikke været forbi siden den gang min far forsøgte at sætte ild til huset.
Men pludselig stod jeg med min cykel uden for Dyrupgårdvænget 62. Mit hjerte hamrede, men en ro sænkede sig. Efter at have stået der lidt cyklede jeg videre. Jeg cyklede stort set hele dagen og var forbi alle de steder der havde betydning for min historie, mine gamle skoler, herberget, den bank min far røvede, der hvor vi boede efter min far forsvandt og en masse andet der gav mening. Jeg endte ved min fars grav på den muslimske gravplads, det gav ro.

Jeg besluttede mig for at give mig selv den ro jeg skulle have for at komme på benene igen. Hver dag i en uge lagde jeg mig i badekaret og kiggede på en lille mikroskopisk plet i loftet og bad. Jeg bad til at der måtte komme det jeg havde brug for.
På syvende dag ringede en veninde fra København og spurgte om jeg ville hjælpe hende med en eksamensopgave. Det gjorde jeg og hun tilbød at coache mig, hvilket jeg er så taknemlig for. Der åbnede min verden sig, og jeg var slet ikke i tvivl om hvad jeg skulle og jeg har siden kastet mig ud i foredrag, jeg får nye klienter der ønsker at skabe forandringer og der er åbnet sig et hav af nye samarbejdsmuligheder.
Men vigtigst af alt jeg fandt mig selv, min stemme - mig.

At være født med en negativ stemme, det kræver arbejde at vende den til positivt - men det kan lade sig gøre og det er fantastisk at nå dertil, hvor jeg kan kigge mig selv i spejlet og den første tanke der dukker op er " hold kæft hvor jeg elsker dig".

Så i dag slutter jeg af med Asti på altanen, tak til Søstrene Grene, der har små søde flasker, så selv en single mor kan være med. Jeg er så stolt over alt det jeg har skabt og alt det jeg gør - det giver så meget mening for mig og jeg ved det gør en forskel for andre - og jeg er slet ikke færdig endnu.

At fejre sig selv, det må vi aldrig glemme! Vi skal fejres, bare fordi vi er.

Go' weekend og vær god ved dig selv, du fortjener det.
Christina

Vil du hjælpe de dømtes børn og mig ?

Jeg har virkelig fået meget at se til, og det er jo rigtig dejligt. Jeg er i fuld gang med at sælge mit foredrag "kærlig hilsen bankrøverens datter" og har fået rigtig megen positiv respons - og det gør mig simpelthen SÅ glad fordi så ved at de dømtes børn bliver hørt.
De første foredrag er allerede booket, wooohoooo!

Det er nedestående foredrag, så del det endelig med alle du kender som kunne have interesse i at høre om de dømtes børn. For jeg har virkelig brug for alles hjælp.

Du kan hente en printer venlig version af foredraget her 

Kærlig hilsen bankrøverens datter
 

Hver aften ligger 4000- 7000 børn sig i deres senge – ensomme, triste, sorgfulde, skræmte, glemte og skamfulde. De er bange for at blive udstødte, de føler en enorm skyld og de har mistet tillid til den verden de befinder sig i.
 
Disse børn, er børn af forældre der sidder i fængsel – kriminelle forældre. Disse børn har 3 gange større risiko for at ende i en kriminel løbebane. Der er dobbelt så stor sandsynlighed for at de vil give den negative sociale arv videre til deres egne børn.
 
Mange af disse børn har opgivet livet, allerede inden det overhovedet er begyndt for dem.
 
Christina giver de dømtes børn en stemme, hun bryder tabuet om at være barn af en kriminel. Hendes egen far blev bankrøver.
 
Hun sætter fokus på de signaler, som de voksne og professionelle i børnenes liv, skal være opmærksomme på og hvorfor det er så vigtigt at huske de dømtes børn. Hun bryder tavsheden og taler åbent om skyldfølelse, dårlig samvittighed, lavt selvværd og hvordan det er at have en forælder, der sidder i fængsel. Følelsen af svigtet. Hun giver indblik i en ellers lukket og tabubelagt verden.
 
Hun lægger ikke skjul på de konsekvenser, der er for et barn, ved at have en forælder, der sidder i fængsel; afmagten, sorgen, smerten, ydmygelsen og ensomheden.
 
Foredraget handler også om forståelse, at komme videre, frihed, nye højder og nye begyndelser selv om man har en tung historie med sig. Hun deler ud af sin erfaring både i det privat og gennem det professionelle liv hun har.
 
Foredraget vare godt 2 timer og henvender sig til både professionelle der arbejder med børn, unge og familier - samt unge og voksne.
 

Christina er uddannet pædagog, coach og terapeut – hun har de sidste 12 år arbejdet med familier i udfordringer, har egen virksomhed og er der ud over mentor og coach for kriminelle unge. Du kan læse mere om Christina her

Vi du vide mere, så ring på telefon 42 43 42 94 eller skriv på christina@christinasogaard.com

 

Rigtig dejlig weekend, og tusind tak for din hjælp - det betyder al verdens for både alle de børn der har brug for at dette tabu bliver brudt - og mig.

Christina

Så er vi i gang

Hold nu op sikke en start, over 200 mennesker har været forbi her i fredags da jeg sendte denne blog ud i verden. Det er da en noget fantastisk start, jeg er dybt taknemlig.

Jeg er i fuld gang med at sende mit foredrag "kærlig hilsen bankrøverens datter" ud i verden. Faktisk er jeg i så fuld gang, at jeg har gjort flere ting jeg aldrig troede jeg kunne - men jeg har gjort det, fordi det er så vigtigt at få de her tabu historier frem i lyset.

Du må hjertens gerne dele min blog med alle dem du kender, for vi kan ikke tie det her tabu ihjel. Det skal frem i lyset og have en stemme, ellers æder det en op inde fra. Det ved jeg, for jeg har prøvet det på min egen krop, og jeg har set det hos rigtig mange mennesker igennem de sidste mange år.

Men jeg har brug for din hjælp til at sprede mit budskab, jeg har brug hjælp til at komme ud til mennesker. Så du kan altid dele min hjemmeside her og hvis du har brug for yderlig materiale så kan du altid skrive til mig på christina@christinasogaard.com

Jeg glæder mig til at fortælle dig min historie i morgen.

De bedste hilsner
Christina